Marias Blog

WHAT??? Er hypermobilitet et spektrum, der ikke kun indbefatter folk, der kan bøje deres led på en ”cirkusagtig” måde? Kan man have ADHD og være på det hypermobile spektrum uden at vide det? Betyder det, at man så træner forkert uden at vide det? Og er konsekvensen tidlig slidgigt? Er kvinder med ADHD mere disponeret for at få ”tantepukkel” og overvægt?

Når højtfungerende mennesker med autisme ikke ved, at de er autistiske: Et overset samfundsproblem med store menneskelige konsekvenser. Megen forskning peger på, at højtfungerende voksne med autisme – især kvinder – ofte går gennem store dele af livet uden at vide, at de har autisme. Denne uvidenhed er ikke kun et individuelt problem, men et…

💡 Patienter med autisme falder ofte igennem i terapiforløb.
Terapi med mennesker med autisme kræver tilpasning af terapien – ellers kan den risikere at fejle.

I min tidligere stilling som specialpsykolog i Team for ADHD og Autisme oplevede jeg, at rigtig mange behandlerne i psykiatrien gradvist fik større fokus på neurodiversitet – ADHD og autisme. Man blev i stigende grad blev klar over, at mennesker med ADHD, autisme og AuDHD havde markant større risiko for at udvikle belastningsreaktion, stress, angst, depression, spiseforstyrrelser og OCD – og at disse tilstande kun blev bedre, når deres neurodiversitet også blev forstået, håndteret og inddraget i behandlingen. Men hvordan gør man det?

PDA er et begreb, der hjælper fagfolk, forældre og personer med PDA selv med at forstå, hvorfor krav føles så truende, og hvorfor traditionelle strategier ofte mislykkes.

Slankekure er traditionelt baseret på antagelsen om, at adfærdsændringer primært er et spørgsmål om viljestyrke, kognitiv kontrol og konsekvent efterlevelse af regler. For mennesker med ADHD er disse antagelser metodisk fejlkalibrerede, fordi de ikke tager højde for de neurobiologiske forskelle, herunder problemer med eksekutive funktioner og følelsesregulering, der kendetegner ADHD.
Resultatet er, at slankekure ikke blot er ineffektive — de kan direkte forværre trivsel, arousal, følelsesregulering og funktionsniveau. I værste fald kan de føre til spiseforstyrrelser såsom bulimi og Binge Eating Disorder (tvangsoverspisning).
I denne artikel gennemgår jeg de centrale mekanismer, der forklarer dette mismatch.

Mennesker med autisme har ofte en anderledes måde at mærke, forstå og fortolke kroppen på. Og når den sanseprofil møder et perfektionistisk, angststyret fokus på udseende — som ved Body Dysmorphic Disorder (BDD) — kan det skabe en smertefuld og overset kombination.

I klinisk praksis er det almindeligt, at autistiske mennesker bliver misforstået som primært angst- eller OCD ramte, fordi deres adfærd kan ligne tvang, bekymring eller undgåelse. Samtidig kan personer med angst eller OCD fremstå socialt usikre, overkontrollerende eller ritualiserede på måder, der minder om autisme. Det gør differentialdiagnostikken kompleks – især hos unge og voksne, der har lært at maskere.
Denne artikel gennemgår de centrale forskelle og overlap og giver konkrete eksempler, der kan bruges i udredning og klinisk vurdering.

At blive udredt for ADHD/ADD eller autisme som voksen er et område i markant vækst, både i Danmark og internationalt. Forskning fra bl.a. National Institute of Mental Health (NIMH), NICE Guidelines (UK) og WHO’s ICD 11-ramme peger på, at en betydelig del af de voksne, der udredes i dag, har levet med uerkendte neurodevelopmentelle vanskeligheder siden barndommen, men først får en forklaring i 20’erne, 30’erne, 40’erne eller endnu senere.

Neurodiversitet rummer en række kognitive og neurologiske fænomener, der ofte optræder sammen – Aphantasia, prosopagnosi, alexitymi, dyskalkuli, m.fl. Artiklen viser, hvordan disse mønstre påvirker forestillingsevne, hukommelse og social kognition, særligt hos mennesker med autisme og ADHD. Den giver et klart overblik over de mindre kendte, men klinisk vigtige aspekter af neurodiversitet og deres betydning i praksis.

Medarbejdere med autisme lærer og arbejder ofte på måder, der adskiller sig markant fra deres neurotypiske kolleger. Det skyldes ikke manglende evner, men en anderledes organisering af hjernen, hvor stærke lokale forbindelser versus svagere globale forbindelser påvirker, hvordan information bearbejdes, forstås og huskes. Mange mennesker med autisme lærer hurtigt og dybt, når rammerne er tydelige, men kan blive misforstået i miljøer, hvor meget viden er implicit, uformel eller socialt kodet.
Nyere udviklingsneurovidenskab peger på, at autistiske hjerner ikke er “defekte”, men optimeret anderledes. Teorier om neurokonstruktivisme og “interactive specialisation” viser, at hjernen udvikles gennem specialisering baseret på miljø og erfaring – og at neurodivergente hjerner repræsenterer alternative udviklingsbaner, ikke afvigelser fra en norm.
I praksis betyder det, at autister ofte har brug for mere kontekst, mere præcision og mere struktur end neurotypiske medarbejdere. Det er ikke et udtryk for kritik eller mistillid, men for en kognitiv profil, hvor hjernen ikke automatisk udfylder de “huller”, som neurotypiske uden videre gætter sig til.