Autisme og Body Dysmorphic Disorder (BDD) og spiseforstyrrelser: Neurobiologi, selvopfattelse og psykopatologi.

download15

Mennesker med autisme har ofte en anderledes måde at mærke, forstå og fortolke kroppen på. Og når den sanseprofil møder et perfektionistisk, angststyret fokus på udseende — som ved Body Dysmorphic Disorder (BDD)  og spiseforstyrrelser — kan det skabe en smertefuld og overset kombination.


 

Michael Jackson - BDD

Jeg har lige været inde og se den nye film med Michael Jackson og blev inspireret til denne artikel. Han er et af de mest kendte eksempler på en person, der sandsynligvis led af BDD. Allerede som teenager følte han sig “grim”, var optaget af sin hud og især sin næse, som han fik kritik for i familien. Han gennemgik et stort antal kosmetiske operationer, hvoraf nogle ødelagde vævet i næsen. Hans forhold til spejlet og hans udseende beskrives som tvangspræget og dybt lidelsesfuldt.

Michael Jacksons historie viser, hvordan BDD kan få en person til at jagte et ideal, der aldrig kan opnås. Hver operation gav kun kortvarig lindring, fordi problemet ikke sad i næsen – men i hjernens måde at bearbejde selvbillede og angst på.

 


 

Hvad er Body Dysmorphic Disorder (BDD)?

BDD er en psykiatrisk lidelse, hvor personen er ekstremt optaget af en eller flere opfattede fejl ved udseendet, som enten er usynlige eller ubetydelige for andre. Diagnosen indebærer:

  • Intens optagethed af udseendet
  • Markant lidelse eller funktionsnedsættelse
  • Repetitive adfærdsmønstre som spejltjek, hudplukning eller sammenligning med andre
  • Ofte dårlig sygdomsindsigt, hvilket gør, at man kan komme til at handle på de fejl, man mener at have, f.eks. ved at få lavet plastikoperationer, m.m.
  • Hyppig undgåelse af sociale situationer.
  • Høj risiko for selvmord.

 

BDD er i DSM‑5 placeret under obsessive-kompulsive og relaterede lidelser, hvilket understreger den tvangsprægede karakter af tankerne og adfærden.

BDD kan beskrives som en “indre alarm”, der bliver ved med at sige: “Der er noget galt med dit udseende – fix det!”
Selvom andre ikke kan se noget forkert, føles fejlen for personen selv enorm og altoverskyggende. Det er ikke forfængelighed – det er en angst- og tvangspræget lidelse, der kan dominere hele hverdagen.

 


 

To tilstande med dybtgående påvirkning af selvopfattelse og sansebearbejdning

Autisme og Body Dysmorphic Disorder (BDD) er to kliniske tilstande, der på overfladen kan virke meget forskellige: Autisme er en neurobiologisk tilstand, mens BDD er en psykiatrisk lidelse under obsessive-kompulsive og relaterede lidelser. Alligevel ses en markant overlap i, hvordan begge tilstande påvirker selvopfattelse, kropsbevidsthed, sansebearbejdning og sociale funktioner. For nogle mennesker med autisme kan netop denne kombination skabe en særlig sårbarhed for udvikling af BDD eller træk af BDD og spiseforstyrrelser.

 


 

Social usikkerhed og tidligere negative erfaringer hos mennesker med autisme.

Mennesker med autisme oplever ofte mobning, misforståelser eller social udstødelse. Disse erfaringer kan skabe en sårbarhed for at tro, at udseendet er årsagen til sociale problemer.

Hvis man igen og igen har fået at vide, at man “er forkert”, kan hjernen begynde at lede efter hvor man er forkert – og udseendet bliver et oplagt sted at lede. Her er der formentlig et overlap til spiseforstyrrelser.

 


 

Hvorfor er mennesker med autisme særligt sårbare over for BDD?

Der er flere neuropsykologiske mekanismer, der kan øge risikoen for BDD hos mennesker med autisme:


Detaljefokuseret perception

Mennesker med autisme har ofte en lokal-detaljeorienteret kognitiv stil, hvor små uregelmæssigheder bemærkes stærkt. Dette kan gøre selv minimale udseendedetaljer meget fremtrædende i bevidstheden.

Hvis hjernen naturligt zoomer ind på detaljer, kan en lille skønhedsplet eller asymmetri fylde langt mere end hos andre – som at se et billede i ekstremt zoom, hvor hver pixel virker vigtig.


Stressregulering og rigid tænkning

Underaktivitet i hippocampus og overaktivitet i stresssystemet kan gøre det svært at slippe bekymringer. Samtidig kan mennesker med autisme have en mere rigid, fastlåst tankestil, som gør det svært at slippe ideen om, at noget ved kroppen er forkert.

Når hjernen har svært ved at “slukke” for bekymringer, kan tanken om en kropsfejl blive ved med at køre i ring – som en sang, der sætter sig fast og ikke vil stoppe.

 


 

Neurobiologiske forskelle i den autistiske hjerne

Forskning viser, at hjernen hos mennesker med autisme er karakteriseret ved anderledes neural konnektivitet, hvor nogle områder er overaktive, mens andre er underaktive. Eksempelvis er hippocampus ofte underaktiv, hvilket reducerer evnen til at regulere stress og skabe fleksible løsninger under pres. Samtidig kan amygdala og andre emotionelle processeringsområder være overaktive, hvilket øger sensitivitet over for sociale og sensoriske stimuli.

Man kan forestille sig den autistiske hjerne som et komplekst kredsløb, hvor nogle ledninger er ekstra følsomme, andre er for svage, og nogle forbindelser tager omveje. Det betyder, at indtryk – især sociale og kropslige – kan føles stærkere, mere intense eller mere forvirrende. Når hjernen samtidig har sværere ved at dæmpe stress, kan selv små ændringer i udseende eller sociale reaktioner opleves som meget vigtige eller truende.

 


 

Autisme, sansebearbejdning og kropsbevidsthed

Mennesker med autisme beskriver ofte en anderledes måde at mærke kroppen på: enten hypersensitivitet (forstærkede indtryk) eller hyposensitivitet (svage indtryk). Dette gælder også for interoception – evnen til at mærke signaler fra kroppen. Når hjernen bearbejder sanser anderledes, kan det påvirke, hvordan man forstår og vurderer sin egen krop.

Hvis man enten mærker kroppen alt for meget eller alt for lidt, kan det blive svært at vide, hvad der er “normalt”. En lille ujævnhed i huden kan føles enorm. Et spejlbillede kan virke fremmed. Eller man kan blive usikker på, om andre ser det samme som én selv. Denne usikkerhed kan skabe grobund for overdreven fokus på detaljer ved udseendet.

 


 

Samspillet mellem autisme, BDD og spiseforstyrrelser: En klinisk forståelsesramme.

Når autisme og BDD eller spiseforstyrrelser optræder sammen, kan de forstærke hinanden:

  • Autistisk detaljefokus → øger opmærksomhed på “fejl”
  • Social usikkerhed → øger betydningen af udseende
  • Stressfølsomhed → øger intensiteten af bekymringer
  • Rigid tænkning → fastholder negative selvbilleder
  • Sansefølsomhed → gør kroppen til et intenst fokuspunkt

Dette kan skabe en ond cirkel, hvor personen både føler sig forkert indeni (autisme) og forkert udenpå (BDD og spiseforstyrrelser).

Man kan se det som to forstærkere, der står tændt på samme tid:
Autismen gør indtrykkene stærkere – BDD gør dem farligere. Sammen kan de skabe en meget intens oplevelse af at være “forkert”.

 



Autistisk selvopfattelse, kropslige “fejl” og hvorfor kvinder med autisme er særligt sårbare for spiseforstyrrelser

Kvinder med autisme har ofte en anderledes måde at opfatte både sig selv og deres krop på. Som vi læste i ovenstående, bearbejder den autistiske hjerne information mere detaljeret og mindre helhedsorienteret, hvilket betyder, at små uregelmæssigheder — i ansigt, vægt, hud eller kropsform — kan fremstå langt mere markante end de gør for andre. Det er ikke forfængelighed, men et resultat af en kognitiv stil, hvor hjernen naturligt “zoomer ind” på detaljer og har sværere ved at slippe dem igen.

Når denne detaljefokuserede perception kombineres med et liv præget af misforståelser, social usikkerhed eller kritik (noget mange autistiske kvinder har oplevet), kan kroppen blive det sted, hvor forkerthedsfølelsen forankres. I stedet for at tænke “jeg blev misforstået”, kan hjernen begynde at tænke “der må være noget galt med mig — måske min krop”.

Samtidig har mange autistiske kvinder, som vi også kunne læse i ovenstående, en mere sårbar stressregulering og en rigid, perfektionistisk tankestil. Det gør det lettere for negative tanker om kroppen at sætte sig fast og sværere at slippe dem igen. Her opstår den velkendte bro mellem autisme og spiseforstyrrelser: kroppen bliver et projekt, der kan kontrolleres, reguleres og perfektioneres, når verden omkring føles uforudsigelig.

For nogle bliver vægt, mad eller kropsform derfor ikke kun et spørgsmål om udseende, men et forsøg på at skabe ro i et nervesystem, der konstant er på overarbejde. Det er netop denne kombination — detaljefokus, stressfølsomhed, rigiditet og tidligere sociale sår — der gør, at kvinder med autisme har en markant øget risiko for at udvikle spiseforstyrrelser.

 


 

Konklusion:

Autisme, BDD og spiseforstyrrelser er tre forskellige, men dybt forbundne tilstande, når de optræder sammen. Autistiske hjernestrukturer – herunder anderledes konnektivitet, stressregulering og detaljefokus – kan øge risikoen for BDD og spiseforstyrrelser samt forstærke symptomerne.

Michael Jacksons liv illustrerer, hvor alvorlig og invaliderende BDD kan være, når selvbilledet bliver fanget i en tvangspræget jagt på perfektion.

 


 

 

Litteraturliste:

  1. Deshpande, R., Lai, T. M., Li, W., & Feusner, J.
    The Neurobiology of Body Dysmorphic Disorder.
    (Centralt review om neurokognition, visuel bearbejdning og hjernestrukturer ved BDD.)
    BDD
  2. Alvarez Pedrero, A. et al. (2021).
    Comorbidity and therapeutic response of body dysmorphic disorder (BDD) in autism spectrum disorder (ASD).
    European Psychiatry.
    (En af de få studier, der specifikt undersøger BDD hos autistiske personer.)
    Cambridge University Press & Assessment
  3. Phillips, K. A. (2009).
    Understanding Body Dysmorphic Disorder. Oxford University Press.
    (Standardværk om BDD’s klinik, behandling og psykopatologi.)
  4. Veale, D., & Bewley, A. (2015).
    Body dysmorphic disorder. BMJ.
    (Kort, klinisk stærk oversigt over BDD.)
  5. Feusner, J. D. et al. (2010).
    Pathophysiology of obsessive–compulsive and related disorders.
    (Vigtig for forståelsen af BDD som OCR-lidelse.)
  6. Happé, F., & Frith, U. (2006).
    The weak coherence account.
    (Grundlæggende teori om detaljefokuseret perception i autisme.)
  7. Mottron, L. et al. (2006).
    Enhanced perceptual functioning in autism.
    (Underbygger sensorisk og perceptuel profil i autisme.)
  8. Quattrocki, E., & Friston, K. (2014).
    Autism, oxytocin and interoception.
    (Centralt for forståelsen af kropsfornemmelse og interoception.)
  9. Schauder, K. B., & Bennetto, L. (2016).
    Sensory dysfunction in autism.
    (Binder sanseprofil og neurobiologi sammen.)
  10. Weingarden, H., & Renshaw, K. D. (2015).
    Body dysmorphic disorder symptoms in adults with ASD.
    (Empirisk dokumentation for overlap mellem autisme og BDD.)