Ansigtsblindhed, Aphantasia, Alexitymi, autisme, nedsat forestillingsevne, Afasi, epilepsi, ordblindhed og talblindhed.
Denne artikel er dedikeret til foredragsholder, rådgiver og neuro-inklusionsekspert Anette Jacobsen, der selv har Aphantasia og som har inviteret mig på en rundvisning i Københavns kommunes nye Autismehus, hvilket jeg glæder mig til!
Neurodiversitet beskriver den naturlige variation i menneskers neurologiske udvikling og funktion. Inden for dette spektrum finder vi både autismespektrumtilstande, ADHD og en række beslægtede neurologiske og somatiske fænomener, som ofte optræder sammen på grund af fælles genetiske og neurobiologiske mekanismer.
I klinisk praksis er det afgørende at forstå, hvordan disse fænomener interagerer – ikke som isolerede ”diagnoser” eller et spørgsmål om at ”give flere diagnoser”, men som overlappende mønstre, der påvirker perception, kommunikation, læring, følelsesregulering og kropslige funktioner.
Når vi identificerer disse fænomener, er det et "æg" mere i den kurv, der peger os i retning af en neuropsykiatrisk gestalt, når vi udreder.
Aphantasia og autisme: forestillingsevne, indre billeder og kompensationsstrategier
Neurokognitivt kan Aphantasia beskrives som en markant reduktion eller fravær af frivillig visuel mental forestillingsevne: personen kan ikke (eller kun meget svagt) fremkalde indre billeder af fx ansigter, steder, scener eller symboler
Funktionelt er det en forstyrrelse i de netværk, der forbinder visuelle associationsområder (occipito‑temporale regioner) med frontale kontrolsystemer, som normalt muliggør aktivering af indre billeder.
Aphantasia er ikke det samme som dårlig hukommelse; det er en specifik ændring i måden, hvorpå information vises på hjernens indre skærm— ved Aphantasia er det mere abstrakt og sprogligt end visuelt.
Aphantasia betyder, at “biografen i hovedet” er slukket eller er meget svag. Når andre siger “forestil dig en rød rose”, kan de se den for sig; en person med Aphantasia kan måske tænke på ordet “rose”, men ser ikke et klart billede. Konsekvensen kan være, at man føler sig “anderledes” eller tror, man gør noget forkert, fordi man ikke oplever de indre billeder, som andre beskriver.
Eksempler på dette:
- At huske et ansigt: Man genkender folk i virkeligheden, hvorfor det ikke er det samme som ansigtsblindhed, men kan ikke “se dem for sig”, når de ikke er der.
- At læse bøger: Man får står historien, men der opstår ikke en indre film af scenerne.
- At planlægge en rute: Man tænker i ord eller punkter (“først til Netto, så til stationen”) i stedet for at se et mentalt kort.
Aphantasia, autisme og nedsat forestillingsevne som kernesymptom.
I autisme beskrives nedsat forestillingsevne ofte som en del af den kognitive profil: begrænset spontan “mental forestilling” af sociale situationer, alternative scenarier og fremtidige hændelser. Dette kan ses som et bredere “forestillings deficit”, der både kan være visuelt (indre billeder), socialt (forestille sig andres perspektiv) og temporalt (forestille sig fremtiden).
Aphantasia kan forstås som en specifik, visuelt forankret variant af denne nedsatte forestillingsevne, hvor især den visuelle komponent er ramt, mens andre former for forestilling (fx sproglig, logisk, auditiv) kan være relativt intakte.
For nogle autistiske personer bliver kombinationen af Aphantasia og autistisk kognition særlig markant: de har både reduceret visuel forestillingsevne og en mere konkret, detaljeret og mindre fleksibel måde at tænke scenarier på. Det kan gøre det vanskeligt at “afprøve” sociale eller praktiske situationer i hovedet, før de sker, og dermed øge behovet for struktur, forudsigelighed og eksterne støttesystemer.
Her hænger de to fænomener sammen:
- Aphantasia: Få eller ingen indre billeder.
- Autistisk nedsat forestillingsevne: Svært ved at “lege med” mulige scenarier, sociale situationer og fremtidige hændelser.
Hvordan føles det?
- Når nogen siger: “Forestil dig, at vi skal til en stor fest på lørdag”, kan det være svært både at se rummet for sig og at forestille sig, hvordan det bliver at være der.
- Når man skal øve en samtale (fx jobsamtale), kan det være svært at “spille den igennem” i hovedet—man har brug for konkrete spørgsmål på papir eller i et skema.
- Når man skal forberede sig på en ændring i hverdagen, hjælper det ikke at “tænke det igennem”; man har brug for billeder, planer eller lister udenfor hovedet.
Konsekvensen kan være øget usikkerhed, mere stress ved forandringer og større behov for detaljeret forberedelse.
Mental tidsrejse, episodisk hukommelse og fremtidsforestillinger.
Aphantasia påvirker ikke kun evnen til at danne billeder af neutrale objekter, men også den episodiske hukommelse og “mental tidsrejse”—evnen til at genopleve fortiden og forestille sig fremtiden.
Mange med Aphantasia beskriver, at de husker fakta om en begivenhed (“vi var i sommerhus, det regnede, vi spiste pizza”), men de kan ikke “se” scenen for sig.
Hos autistiske personer, hvor episodisk hukommelse ofte i forvejen er mere fragmenteret eller detaljefokuseret, kan Aphantasia forstærke oplevelsen af, at minder er “flade” eller mere som en liste end som en film.
Dette er ret udtalt i mine udredninger, da jeg har erfaret, at mennesker med autisme husker på en anden måde, og derfor kan have svært ved at svare på mine spørgsmål i udredningen. F.eks. hvad lavede du på efterskolen efter i fik fri fra timerne? Det var 4 år siden og klienten havde ingen erindringer om det. Men hun kunne godt fortælle mig om sine interesser fra dengang.
Fremtidsforestillinger—at forestille sig, hvordan noget vil føles, se ud eller forløbe—er centralt for planlægning, motivation og følelsesregulering.
Når både autistisk kognition og Aphantasia begrænser denne evne, kan det påvirke beslutningstagning (svært ved at vurdere konsekvenser), risikovurdering og evnen til at glæde sig til noget (fordi man ikke kan “mærke” det på forhånd).
Mange uden Aphantasia beskriver minder som små film, de kan “spole tilbage til”. Sådan har jeg det selv, jeg har mange små film, der endda ligger meget langt tilbage. Det er ikke med fotografisk præcision, men det er meget tæt på. Med Aphantasia er minder mere som tekstnoter eller stikord.
Eksempler på dette fra litteraturen:
- At tænke tilbage på en ferie: Man ved, at man var på stranden, men kan ikke se stranden for sig. Det er mere som at læse en kort rapport end at se en film.
- At glæde sig til en koncert: Man kan tænke “det bliver nok godt”, men kan ikke mærke stemningen for sig på forhånd.
- At vurdere en beslutning: Når man ikke kan “spille en film ift. hvad der sker, hvis man siger enten ja eller nej, kan det være svært at mærke, hvad der er bedst.
Konsekvensen kan være, at man virker ubeslutsom, “ligeglad” eller langsom i beslutninger—men i virkeligheden mangler man bare det indre materiale at vurdere ud fra.
Aphantasia, social kognition og mentalisering i autisme.
Vanskeligheder i social forståelse hos mennesker med autisme er ofte kendetegnet ved udfordringer med mentalisering (at forstå og forudsige andre menneskers tanker og følelser) og med at bruge forestillinger om sociale situationer fleksibelt.
For mennesker uden Aphantasia er indre billeder en del af mentaliseringsprocessen: de “ser” for sig, hvordan en situation formentligt vil udspille sig, eller hvordan den anden person formentlig vil reagere. Ved Aphantasia må denne proces i højere grad baseres på sproglige regler, logik og tidligere erfaringer i punktform.
Hos en autistisk person med Aphantasia kan social forståelse derfor blive mere regelstyret og mindre intuitiv. I stedet for at “mærke” en situation for sig, må man bevidst gennemgå: “Hvis jeg siger X, plejer folk at reagere sådan; hvis jeg siger Y, sker der ofte det.” Det kan være kognitivt krævende og øge social træthed.
Forestil dig, at andre har en indre “test- simulator”, hvor de kan prøve en samtale af, før den sker. Med Aphantasia (og autistisk kognition) er den ”test-simulator” mere som et regneark med regler.
Eksempler på dette:
- Før en svær samtale: Andre kan “se for sig”, hvordan den anden ser ud, hvad de siger, og hvordan stemningen bliver. En person med Aphantasia tænker måske i sætninger: “Hvis jeg siger A, kan de blive kede af det; hvis jeg siger B, er det mere neutralt.”
- I grupper: Når man ikke kan forestille sig gruppedynamikken på forhånd, kan man føle sig kastet ud i noget uforudsigeligt hver gang.
- Efter en konflikt: I stedet for at genafspille situationen visuelt, sidder man med brudstykker af ord og fakta, hvilket kan gøre det svært at forstå, hvad der gik galt.
Konsekvensen kan være øget social usikkerhed, behov for klare aftaler, og større behov for pauser efter sociale situationer.
Kompensationsstrategier: eksterne hjælpemidler som “ydre forestillingsevne”.
Når den indre forestillingsevne er begrænset, bliver eksterne hjælpemidler ikke bare praktiske værktøjer, men en slags “ydre hjerne” eller “ydre forestillingsevne”.
Hvis man ikke kan lave indre billeder, kan man i stedet “lægge billederne udenfor hovedet” ved hjælp af værktøjer.
Eksempler:
- Trello: I stedet for at forestille sig, hvad der skal ske i løbet af ugen, laver man kort for hver opgave og flytter dem mellem kolonner. Det bliver en visuel tidslinje, man kan kigge på, i stedet for at prøve at se den for sig.
- Miro: Når man skal planlægge et projekt, laver man bokse og pile på en digital tavle. Det svarer til at tegne det mentale kort, man ikke kan lave inde i hovedet.
- Indekskort: Hver idé, regel eller aftale får sit eget kort. Man kan lægge dem i bunker: “Nu”, “Senere”, “Måske”. Det gør det lettere at prioritere, fordi man kan flytte rundt på kortene i stedet for at jonglere med dem mentalt.
Konsekvensen er ofte, at personen fremstår mere struktureret og organiseret, når de rette hjælpemidler er på plads—ikke fordi de pludselig har fået stærk indre forestillingsevne, men fordi de har bygget et effektivt ydre system.
Følelsesmæssige og identitetsmæssige konsekvenser.
Mange opdager først i voksenalderen, at de har Aphantasia, når de hører andre beskrive deres indre billeder og bliver klar over, at deres egen oplevelse er fundamentalt anderledes.
For mennesker med autisme, der i forvejen kan føle sig “udenfor” i sociale og kognitive normer, kan denne erkendelse både være en lettelse (der er en forklaring) og en sorg (en oplevelse af at mangle noget).
Samtidig kan Aphantasia påvirke selvforståelsen: hvis man ikke kan genkalde minder som levende scener, kan man opleve sin egen livshistorie som mere fragmenteret.
For nogle kan det give en følelse af afstand til fortiden eller en oplevelse af, at “det kunne lige så godt være sket for en anden”. I kombination med autistiske træk kan dette forstærke oplevelsen af at være observerende snarere end deltagende i eget liv.
Eksempler på dette fra litteraturen:
- Lettelse: “Så det er derfor, jeg aldrig har kunnet lave de visualiseringsøvelser i terapi—det er ikke fordi jeg ikke prøver nok.”
- Sorg: “Jeg ville ønske, jeg kunne se min barndom for mig, som andre beskriver det.”
- Identitet: Man kan føle sig mere som en “tænker” end som en “føler” eller “drømmer”, fordi meget foregår i ord, logik og struktur frem for billeder.
Konsekvensen kan være behov for psykoedukation, normalisering og måske justering af terapeutiske metoder (f.eks. mindre fokus på visualisering og mere fokus på konkrete, sproglige og kropslige strategier).
For fagpersoner er det centralt at spørge eksplicit til indre billeder og forestillingsevne, når man arbejder med autisme som en nøgle til at forstå, hvorfor visse strategier virker eller ikke virker. Visualiseringsøvelser og “se det for dig”-instruktioner kan være direkte uanvendelige for personer med Aphantasia. I stedet bør man:
- Arbejde med eksterne visualiseringer (tavler, kort, apps) frem for indre.
- Brug sproglige, logiske og kropslige strategier (scripts, rollespil, konkrete øvelser).
- Normalisere oplevelsen: forklare, at Aphantasia er en variant af normal neurokognition, ikke en fejl.
- Integrere kompensationsstrategier som en del af behandlingsplanen, ikke som “hjælpemidler til de svage”, men som intelligente tilpasninger.
Eksempler i terapi:
- I terapi: I stedet for at sige “Forestil dig et trygt sted”, kan man arbejde med konkrete billeder på papir eller skærm.
- I skole/uddannelse: I stedet for at forvente, at eleven “ser opgaven for sig”, kan man give visuelle skemaer, tjeklister og eksempler.
- I hverdagen: Man kan aftale, at planer altid skrives ned i Trello eller på en tavle, så man ikke er afhængig af indre billeder.
Konsekvensen er ofte mindre frustration, bedre samarbejde og en oplevelse af, at mennesket med autisme endelig bliver mødt på sin faktiske måde at tænke på.
Ansigtsblindhed (prosopagnosi).
Prosopagnosi er en perceptuel forstyrrelse, hvor individet har svært ved at genkende ansigter, selv når andre visuelle funktioner er intakte. Neurobiologisk er tilstanden ofte forbundet med atypisk funktion i fusiform face area (FFA) i temporallappen.
Studier viser, at prosopagnosi forekommer hyppigere hos mennesker med autisme, hvilket sandsynligvis skyldes både genetiske faktorer og forskelle i social-perceptuel bearbejdning.
Ansigtsblindhed betyder, at man ikke kan genkende ansigter – også selvom man kan genkende tøj, stemmer eller måder at gå på. Det handler ikke om dårlig hukommelse, men om at hjernen ikke behandler ansigter som noget særligt genkendeligt.
En af mine klienter beskrev, at hvis hun skulle mødes med sin ven på f.eks. Rådhuspladsen, aftalte de et bestemt sted, hvor de skulle mødes. Så gik hun blot frem mod de mennesker, der stod i det område og sagde ”hej”, og så vidste hun, at hendes ven ville træde frem og gå hen mod hende.
En anden klient fortalte, at han som ung voksen gik igennem toget på vej mod barndomsbyen og genkendte ikke nogen, hvorfor han ikke hilste på nogen. Da toget stoppede på endestationen, stod der en perlerække af venner, bekendte og studiekammerater på perronen, som undrede sig over, hvorfor klienten bare var gået lige forbi dem i toget uden at hilse.
Det kan give store sociale udfordringer, hvis andre mennesker ikke er klar over dette og antager, at klienten bevidst undlader at hilse.
Afasi.
Afasi er en sproglig forstyrrelse, der opstår som følge af skade i hjernens sprogområder, typisk Brocas eller Wernickes område. Afasi kan påvirke ekspressivt sprog, forståelse, repetition eller navngivning.
Selvom afasi klassisk forbindes med apopleksi (blodpropper i hjernen), ses sproglige bearbejdningsvanskeligheder også hyppigere hos mennesker med neurodiversitet, især autisme, hvor atypisk lateraliseret sprogfunktion og anderledes neurale netværk kan give lignende symptombilleder uden egentlig hjerneskade.
Afasi betyder, at sproget ikke fungerer, som det plejer. Man kan have svært ved at finde ord, forstå sætninger eller få sætninger ud. Det er ikke fordi man ikke ved, hvad man vil sige – hjernen har bare svært ved at få sproget til at samarbejde.
I klinikken ser jeg, at flere klienter med ADHD eller både ADHD og autisme oplever, at hvis de bliver for ivrige og dermed har en masse de gerne vil sige, kan sproget ikke følge med hjernens tempo og de snubler i ordene.
Alexitymi.
Alexitymi beskriver vanskeligheder ved at identificere, forstå og verbalisere egne følelser. Neurobiologisk er alexitymi forbundet med reduceret interoception, atypisk aktivitet i insula og ændret forbindelse mellem limbiske og præfrontale områder.
Alexitymi forekommer hos op mod 50 % af mennesker med autisme og hos en betydelig del med ADHD. Det er en selvstændig dimension, ikke en personlighedsforstyrrelse, og den øger risikoen for angst, depression og somatisering.
Alexitymi betyder, at man har svært ved at mærke og sætte ord på følelser. Man har følelser – men det kan være svært at forstå, hvad de betyder, eller hvordan man skal forklare dem til andre.
Epilepsi
Epilepsi forekommer hyppigere hos mennesker med autisme (op mod 20–30 %) og i mindre grad hos mennesker med ADHD.
Forskningen peger på fælles genetiske mekanismer, især mutationer i gener, der regulerer synaptisk funktion (fx SCN2A, SHANK3). Epileptiske anfald kan påvirke kognition, sprog, opmærksomhed og social funktion, og subkliniske epileptiforme udladninger kan påvirke læring uden synlige anfald.
Epilepsi betyder, at hjernen indimellem sender for mange elektriske signaler på én gang. Det kan give anfald, men nogle gange er der små “støjforstyrrelser”, som bare gør det sværere at koncentrere sig eller lære.
Ordblindhed (dysleksi)
Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed karakteriseret ved nedsat fonologisk bearbejdning, vanskeligheder med automatisering af ordgenkendelse og atypisk aktivering i venstre temporo-parietale netværk.
Dysleksi forekommer hyppigere hos mennesker med ADHD og autisme, hvilket sandsynligvis skyldes overlappende genetiske risikofaktorer og fælles træk som nedsat arbejdshukommelse, opmærksomhedsregulering og auditiv bearbejdning.
Ordblindhed betyder, at hjernen har svært ved at koble bogstaver og lyde. Det handler ikke om intelligens – det handler om, at læsning kræver en bestemt type sproglig bearbejdning, som ikke er automatisk for alle.
Talblindhed (dyskalkuli)
Dyskalkuli er en specifik matematisk indlæringsvanskelighed, der involverer nedsat talforståelse, mængdeforståelse og vanskeligheder med at automatisere regneprocedurer.
Neurobiologisk ses atypisk funktion i intraparietal sulcus. Dyskalkuli forekommer hyppigere hos mennesker med ADHD, hvor eksekutive vanskeligheder og arbejdshukommelsesproblemer forstærker udfordringerne.
Talblindhed betyder, at tal og mængder ikke giver intuitiv mening. Hvor andre “kan se” at 8 er større end 6, skal man selv regne det ud hver gang. Det gør matematik langsomt og anstrengende.
Somatiske lidelser genetisk koblet til ADHD og autisme.
Genetiske studier viser, at neurodiversitet ofte optræder sammen med somatiske tilstande, fordi de deler biologiske mekanismer – især gener, der regulerer immunfunktion, tarm-hjerne-aksen og neuroinflammation.
Hyppige somatiske ledsagefænomener
- Mave-tarm-lidelser: irritabel tyktarm, forstoppelse, diarré, og fødevareintolerancer.
- Allergi og atopiske sygdomme: astma, eksem og høfeber.
- Autoimmune tilstande: øget forekomst i familier med autisme/ADHD.
- Søvnforstyrrelser: melatonin-dysregulering, dvs. at man ikke producerer tilstrækkeligt melatonin (naturligt søvnhormon) på de rigtige tidspunkter, produktionen er forsinket. Derfor ser man ofte døgnrytmeforstyrrelser, dvs. det er svært at komme op og svært at komme i seng.
- Hypermobilitet og Ehlos Danlos-lignende symptomer (genetisk disponeret bindevævssårbarhed) : ses hyppigere ved autisme.
- Migræne og sensoriske smertefænomener.
Andre neurologiske fænomener, der ofte ses ved neurodiversitet:
Mange med neurodiversitet oplever sanserne stærkere eller svagere, har lidt klodset motorik eller bliver hurtigt overvældede af planlægning. Det skyldes, at hjernen har en anden måde at bearbejde verden på.
Sensoriske bearbejdningsforskelle – sansesensitivitet:
Hyper- eller hyposensitivitet over for lyd, lys, berøring, smag og bevægelse. Disse forskelle skyldes atypisk filtrering i thalamus og ændret sensorisk gating.
Motoriske koordinationvanskeligheder:
DCD-lignende profiler, forsinket finmotorik, atypisk proprioception.
Eksekutive funktionsvanskeligheder:
Planlægning, organisering, fleksibilitet og arbejdshukommelse påvirkes af dopaminregulerede netværk i præfrontal cortex.
Samlet perspektiv:
Neurodiversitet er ikke én ting, men et komplekst mønster af kognitive, perceptuelle, sproglige og somatiske træk.
Litteraturliste:
Hargitai, L. D., Waldren, L. H., Livingston, L. A., Leung, F. Y. N., & Shah, P. (2026).
Neurodiversity and mental health in adulthood: exploring the unique contributions of autism and ADHD to internalising problems. Scientific Reports.
Studiet undersøger, hvordan autistiske og ADHD‑relaterede træk hver især bidrager til angst og depression i voksenlivet, og viser, at ADHD‑træk generelt er stærkere forbundet med internaliserende vanskeligheder end autistiske træk. Nature
Griffin, B., Gosrani, R., & Eccles, J. (2026).
Beyond Comorbidity: Evolutionary Insights Into the Concomitance of Neurodivergence, Major Depressive Disorder, and Anxiety Disorders. Evolutionary Applications.
Artiklen giver et evolutionært perspektiv på, hvorfor autisme og ADHD ofte sameksisterer med angst og depression, og argumenterer for, at miljømæssig mismatch – ikke “hjernedefekter” – forklarer en stor del af psykopatologien. pmc.ncbi.nlm.nih.gov
American Psychiatric Association. (2013).
Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders (5th ed.).
Grundlæggende diagnostisk referenceværk for neuropsykiatriske tilstande, herunder autisme og ADHD. (Refereret i Hargitai et al., 2026). Nature
Huntley, M., et al. (2019).
Action Briefing: Strengths-based Approaches. Autistica.
Rapporten beskriver styrkebaserede tilgange til autisme og neurodiversitet og er ofte anvendt i klinisk praksis. (Refereret i Hargitai et al., 2026). Nature
Taylor, E. C., Livingston, L. A., Clutterbuck, R. A., Callan, M. J., & Shah, P. (2023).
Psychological strengths and well-being: strengths use predicts quality of life, well-being and mental health in autism. Autism, 27, 1826–1839.
Fremhæver betydningen af styrkefokus i autistisk trivsel og mental sundhed. (Refereret i Hargitai et al., 2026). Nature
Oxford Academic (2026).
Neurodiversity-Affirming EMDR Therapy with Autism and ADHD.
En oversigt over nyere litteratur om autisme og ADHD, herunder køns- og racebias i diagnostik. Oxford Academic