Er ADHD og autisme i virkeligheden det samme, når så mange har begge tilstande?

Af Maria Larsen | april 18, 2026

ADHD/ADD, autisme og AuDHD: Hvordan er hjernen forskellig og hvor er der overlap? Og hvad betyder det i praksis?

Forskningen viser, at 50–70 % af personer med autisme opfylder også kriterier for ADHD/ADD. Tallet har været højere for mig i klinikken, fordi det er en selekteret population, der søger udredning. Tankerne om overlap og forskelle, både ift. hvordan hjernerne er ens og hvordan det er forskellige, har fulgt mig længe.

Hvordan udreder man for ADHD/ADD, når der samtidig er autisme til stede?

Jeg er efterhånden begyndt at vende tingene på hovedet, når der er autisme. Så kigger jeg ikke diskret efter ADHD/ADD, nej, så skal ADHD/ADD modbevises.

Et ret enkelt spørgsmål jeg starter med, er: ”Har du et rodet hjem, har du svært ved at holde orden og holde huset (ADL: Activities of Daily Living)?” I autismen eksisterer der ikke rod, fordi alt har sin faste plads (naturligvis på et lettere overordnet niveau).

Naturligvis kan der også være andre symptomer, der sætter mig på sporet af en ADHD/ADD. DIVA-5 udredningsredskab til ADHD/ADD vurderer opmærksomhedsudfordringer på en scala fra 1-9, og det er dem, der er interessante for mig. Scorer man mere end 6 ud af 9, har man ret massive udfordringer med opmærksomhed, fokus, initieringsvanskeligheder (prokastination) distræthed, overblik, m.m., og så diagnosticerer vi en opmærksomhedsforstyrrelse.

ADHD - medicin skærper fokus og giver frontallapperne mere kontrol over hjernens funktioner. Det er der mange med ADHD/ADD, der virkelig sætter pris på i dagligdagen. Hjernen får tilført et mere stabilt flow af dopamin, som ellers var ujævnt. Dvs. dopaminflow, når opgaverne er rigtig spændende (hyperfokus) ellers nedsat. Det mere stabile dopaminflow gør, at alle opgaver ikke behøver at være meget spændende for at hjernen kan overtales til at udføre dem. Det er jo ikke ADHD-medicinen, der vasker op for dig! Men er dit dopaminniveau ujævnt, så kan det godt være en svær opgave at tage sig sammen til det, fordi det ikke er sjovt.

Har alle med autisme ADHD/ADD?

Nej, men alle med autisme kan genkende en eller anden grad af de udfordringer, som ADHD/ADD giver. Spørgsmålet er så, om problemerne er store nok til, at man stiller en selvstændig ADHD/ADD diagnose.

ADHD/ADD og autisme overlapper i eksekutive funktioner, sensoriske profiler og reguleringsvanskeligheder og de deler genetiske risikofaktorer. Diagnosesystemerne (DSM/ICD) adskiller ADHD/ADD og autisme kategorisk, selvom neurobiologien er delvist fælles.

I praksis bør man screene grundigt for dem begge, hvis den ene er til stede. Hvis der er autisme og klienten scorer tæt på 9/9 symptomer på opmærksomhedsforstyrrelse i voksenalderen, skal man passe meget på, hvis man ikke kan genfinde så mange symptomer på opmærksomhedsforstyrrelse i barndommen. Måske sidder der nogle aldrende autistiske forældre, som skal forsøge at huske tilbage. De har måske været gode til at støtte barnet med struktur osv., således at barnets udfordringer ift. opmærksomhedsforstyrrelse er blevet mindre synlige. Børn får mere motion, hvilket også er en beskyttende faktor.

Og sidst, men ikke mindst, så husker mennesker med autisme andre specifikke ting, end neurotypiske gør. Meget få mennesker har fotografisk hukommelse, men i stedet episodisk. Jeg har mange gange lagt mærke til, at mennesker med autisme husker andre ting end det, jeg forventer, i udredning, hvorfor de i en udredningssituation kan have svært ved at svare på mine spørgsmål.

Det skal man som kliniker være opmærksom på, således at man ikke står med en autismespektrumtilstand, fuld score på opmærksomhedsitems i voksenlivet og så stiller man ikke en ADHD/ADD diagnose, fordi de aldrende forældre og klienten ikke kan huske de rette episoder fra barndommen. Der må klinikeren rådføre sig med en mere erfaren kliniker.

Myten om, at børn med ADHD altid kravler på væggene og gynger i gardinerne lever desværre stadig i allerbedste velgående, også hos fagprofessionelle. Ofte har mennesker med autisme, der også har ADHD/ADD, en lavere score på hyperaktivitet/impulsivitet og det er med til, at opmærksomhedsforstyrrelsen kan blive overset.

I den ideelle verden var vores diagnosesystem bygget op således, at man ledte efter den neuroatypiske gestalt, ikke enten autisme eller ADHD/ADD. Så screenede man først bredt efter begge tilstande, tog de enkelte items en ad gangen og konstaterede, om de var til stede. Herefter skulle man så vurdere, i hvilken grad de var til stede. Det ville skabe en mere dynamisk neuroatypisk profil samlet set.

Overordnet ser forskelle/ligheder således ud:

Autisme → eksekutive vanskeligheder skyldes typisk rigiditet, sensorisk overload, social kognitiv belastning og behov for forudsigelighed. Opmærksomheden er ofte hyperfokuseret, selektiv og kontekstafhængig.

ADHD → eksekutive vanskeligheder skyldes dopaminreguleringsproblemer, impulsivitet, lav arousal (hjernen er ikke helt ”vågen” nok) og vanskeligheder med at opretholde målrettet opmærksomhed. Opmærksomheden er ustabil, flygtig og afhængig af stimulation, dvs. man kan kun koncentrere sig om de ting, der er meget spændende.

Autisme + ADHD → giver en additiv og ofte mere kompleks profil, hvor personen både har rigiditet og impulsivitet, hyperfokus og opmærksomhedstab, behov for struktur og svært ved at følge den. De smelter ikke sammen til ét problem, men lægger sig ovenpå hinanden og øger kompleksiteten.

Hvordan hjernerne med autisme og ADHD/ADD ligner hinanden.

Der er tre store overlappende områder:

1) Eksekutive funktioner

Både ADHD/ADD og autisme kan have problemer med:

Planlægning – organisering – igangsætning – fleksibilitet - skift mellem opgaver - fastholdelse af opmærksomhed

Men årsagen er forskellig (se næste afsnit).

2) Arousal-regulering

Både autisme og ADHD indebærer: svingende energiniveau - mental udtrætning – overstimulation.

Men igen: mønsteret er forskelligt.

3) Sensorisk bearbejdning

Begge grupper kan være:

over- eller undersensitive og søgende eller undgående

Men sensoriske profiler i autisme er mere konsistente og gennemgribende, mens de i ADHD er mere situationsafhængige.

Hvordan hjernerne er forskellige.

Her er de vigtigste neurokognitive forskelle ifølge forskningen:

Autisme – eksekutive vanskeligheder skyldes primært:

Overbelastning i social kognition (Theory of Mind, social inferens)
Høj detaljeorientering → svært ved at skifte fokus
Rigide neurale netværk → mindre fleksibel opmærksomhed
Sensorisk overbelastning → shutdown, freeze, nedsat eksekutiv kapacitet
Høj intern kognitiv aktivitet → “indre verden” trækker opmærksomhed

Opmærksomhedsprofil: hyperfokus på interesser - svært ved at skifte - svært ved at filtrere irrelevante detaljer - opmærksomheden er dyb, men ikke bred.

ADHD – eksekutive vanskeligheder skyldes primært:

Dopamin- og noradrenalinregulering i frontostriatale netværk
Lav baseline-arousal → søger stimulation
Impulsivitet → svært ved at holde fokus
Hurtig mental udtrætning

Opmærksomhedsprofil: svært ved at fastholde opmærksomhed - let afledelig - opmærksomheden er bred, men ikke dyb - hyperfokus forekommer, men er mere “dopamin-drevet”

Autisme + ADHD – kombinationsprofil.

Her ser man:

både rigiditet og impulsivitet
både hyperfokus og opmærksomhedstab
både behov for struktur og svært ved at følge den
både sensorisk overload og sensation seeking

Det giver ofte:

større funktionsnedsættelse
mere udtalt udtrætning
mere kaotisk hverdagsfunktion
større risiko for misforståelser i udredning. F.eks. ser man måske ADHD profilen mere tydeligt inden behandlingen er opstartet. Når ADHDén er mere velbehandlet, træder autismen tydeligere frem. Det betyder ikke, at autismen ikke var der før, ADHDén var bare mere synlig.

Hvordan det viser sig i konkrete symptomer og funktionsniveau.

Autisme – eksekutive symptomer i praksis

Man “fryser/ bliver handlingslammet” ved skift eller uforudsigelighed
Man bliver overvældet af valg. Den nedsatte forestillingsevne gør det vanskeligt at forudse, hvilke konsekvenser en given beslutning kan have. Det giver angst og øger følelsen af at blive overvældet.
Har svært ved at komme i gang, hvis opgaven ikke er meningsfuld. Man har brug for at forstå, hvordan delprocesser giver mening i det store billede. Det er ikke nok, at læreren siger ”du skal lære grammatik fordi det skal du bare”. De skal forklare, hvorfor grammatik er en vigtig del af det at lære et sprog. Jf. Peter Vermuelen så handler det om at hjælpe med at skabe kontekst i en given situation.’
Mister overblikket, hvis der er for mange detaljer.
Overfokuserer på én del af opgaven
Shutdown ved overstimulation
Har brug for faste rutiner for at fungere

Funktionsniveau påvirkes især i: sociale situationer - skift mellem aktiviteter - håndtering af krav - sensorisk krævende miljøer

Den detaljeorienterede autistiske hjerne.

Hjernen hos mennesker med autisme er bygget på en anden måde, hvorfor den har udfordringer med at se helheder, men kan dykke ned i detaljer på en måde, som neurotypiske ikke kan. Det er derfor mennesker med autisme kan vide alt på nogle områder, og mangle ret meget viden på andre områder, hvilket ikke giver et lavt funktionsniveau, men er ujævnt funktionsniveau.

Vi kender det fra den internationalt anerkendte fysikprofessor, der har brug for at have en kone til ADL og som ikke fungerer så godt socialt til julefrokosten.

Hjernescaningsstudier viser, at den autistiske hjerne har områder med for mange forbindelser (overforbindelser) og områder med for få forbindelser (underforbindelser). Det skyldes blandt andet, at hjernen ikke “beskærer” forbindelser (pruning) på samme måde som i typisk udvikling.

Resultatet er en hjerne, der arbejder meget dybt, meget detaljeret, men som kan have svært ved at koordinere mellem områder.

Hjernen som et ”vejnet”

Forestil dig hjernen som et kæmpe vejnet:
Nogle steder er der alt for mange små veje, der alle fører ind i hinanden → trafikpropper (overforbindelser).
Andre steder mangler der motorveje, der forbinder byerne → svært at koordinere (underforbindelser).
I typisk udvikling rydder hjernen op i barndommen og ungdommen:
unødvendige småveje fjernes
stærke hovedveje styrkes
Denne oprydning kaldes synaptisk pruning.
Hos mange autistiske personer sker denne pruning mindre effektivt eller mindre selektivt, så:
nogle områder bliver overkoblede (for mange små veje)
andre områder bliver undertilsluttede (for få forbindelser mellem større netværk)

Hvad betyder det i praksis?

Overforbindelser (hyperkonnektivitet)

Typisk i sensoriske og detaljerettede områder.

Det giver: stærk detaljeopmærksomhed - dyb bearbejdning - intens sansning - hurtig overbelastning, fordi der kommer for meget information ind på én gang.

Forestil dig dette: “Det er som at have 20 radioer tændt på én gang – du hører alt, også det andre filtrerer væk.”

Underforbindelser (hypokonnektivitet)

Typisk mellem større netværk, fx: social hjerne - eksekutive funktioner - fleksibilitet og skift - integration af sanser

Det giver: svært ved at skifte fokus - svært ved at kombinere informationer - langsommere social tolkning - behov for forudsigelighed og struktur

Forestil dig dette: “Der mangler motorveje mellem byerne – så hjernen skal køre ad små omveje for at få ting til at hænge sammen.”

Hvordan hænger det sammen med pruning?

Forskningen peger på:

I typisk udvikling fjernes op mod 40–50 % af synapser i barndom/ungdom.
Hos autistiske personer sker denne pruning langsommere, mindre selektivt eller anderledes organiseret.
Det betyder, at hjernen beholder flere forbindelser, især i sensoriske og perceptuelle områder.

Det giver: Stærkere detaljefokus, mere “rå” sensorisk input, mindre filtrering og større risiko for overvældelse.

Samtidig udvikles forbindelser mellem større netværk mindre effektivt, hvilket giver underforbindelser.

I autisme sker der ofte:

Mindre pruning (for mange forbindelser) i sensoriske og perceptuelle områder
Mere eller atypisk pruning (for få forbindelser) i netværk, der skal koordinere information

Det giver en hjerne, der er meget stærk lokalt (detaljer, mønstre, sansning) og mindre effektiv globalt (overblik, fleksibilitet, skift, social integration). Når vi tester mennesker med autisme med kognitive tests, dvs. WAIS-IV, så ser vi en meget tydelig ujævn profil, hvor man er stærk på områder for perceptuel ræsonering (visuelle opgaver) og scorer lavere på verbale områder.

Man kan ikke alene med WAIS-IV konstatere, at der er tale om autisme, men vi taler om en mulig neuroatypisk WAIS-profil, hvis profilen er ”skæv”. Neurotypiske vil have en langt mere ”jævn profil”.

Hvor sker der mindre pruning?

(= flere forbindelser end typisk → stærkere lokal bearbejdning)

1) Sensoriske områder (primær og sekundær cortex)

Syn, lyd, berøring, lugt, smag
Hjernen filtrerer mindre fra → alt kommer ind på én gang

Styrker: Skarp detaljeopmærksomhed - Hurtig mønstergenkendelse - Evne til at opdage små ændringer, fejl, uregelmæssigheder - Kreativitet i visuelle og perceptuelle domæner.

Udfordringer:

Sensorisk overbelastning. Mennesker med autisme og store problemer med sensorisk overbelastning har den dårligste prognose i livet.
Lydfølsomhed, lysfølsomhed
Hurtig udmattelse i miljøer med mange stimuli.

2) Perceptuelle og analytiske områder (fx occipital og temporale regioner)

Overforbindelser giver dyb bearbejdning af information

Styrker: Specialiserede interesser - Evne til at lære komplekse systemer - Høj præcision i fag med struktur (IT, sprog, naturvidenskab, design)

Udfordringer: Kan “sidde fast” i detaljer - Svært ved at skifte fokus - Overload ved multitasking.

Hvor sker der mere eller atypisk pruning?

(= færre forbindelser mellem større netværk → svagere integration).

3) Frontallapperne (eksekutive funktioner).

Planlægning – Igangsætning – Fleksibilitet - Overblik

Styrker:

Systematisk tænkning - Stabilitet i rutiner - Grundighed

Udfordringer:

Skift mellem opgaver – Igangsætning - Overblik over tid og trin - Mental fleksibilitet.

4) Default Mode Network (DMN) og social hjerne

Mentalisering - Social forudsigelse - Forståelse af implicitte signaler

Styrker:

Ærlighed - Direkte kommunikation - Loyalitet og konsistens

Udfordringer:

Socialt “timing” - Forståelse af uskrevne regler - Hurtig social analyse - Social udmattelse.

5) Forbindelser mellem store netværk (global konnektivitet).

Her ser man ofte underforbindelser hos mennesker med autisme:

mellem sensorik og eksekutive funktioner
mellem emotion og kognition
mellem social hjerne og frontallapper

Styrker:

Dybe, fokuserede kompetencer - Evne til at fordybe sig uden at blive distraheret af “støj”

Udfordringer:

At samle informationer til et samlet overblik - At skifte mellem kontekster - At regulere følelser i komplekse situationer.

Opsummering:

I autisme bliver nogle områder i hjernen meget stærke, fordi der ikke bliver ryddet så meget op i forbindelserne (mindre pruning). Det giver skarp sansning, stærk detaljeopmærksomhed og dyb viden.

Andre områder får for få forbindelser, især dem der skal koordinere, planlægge og skifte mellem ting. Det gør det sværere at få overblik, være fleksibel og håndtere sociale situationer.

Man kan sige, at hjernen er supergod lokalt, men arbejder hårdere globalt.”

ADHD – eksekutive symptomer i praksis:

Starter mange ting, færdiggør få
Mister tråden i samtaler
Glemmer aftaler, ting, deadlines
Har svært ved at sidde stille eller holde fokus
Impulsivitet i tale og handling
Opgaver virker “usynligt store” → undgåelse
Overvældes af struktur, men fungerer uden

Funktionsniveau påvirkes især i:

Tidsstyring – organisering – arbejdsflow - opmærksomhed i møder - økonomi, mails, administration.

Autisme + ADHD – symptomer i praksis

Har brug for struktur, men kan ikke opretholde den
Bliver overvældet af sanser, men søger stimulation
Hyperfokuserer, men mister fokus på alt andet
Har både social udtrætning og impulsivitet
Har både behov for forudsigelighed og svært ved at følge planer
Har både rigiditet og kaos

Funktionsniveau påvirkes i:

alle ovenstående områder - ofte mere udtalt og mere uforudsigeligt - større risiko for stress, angst og udbrændthed.

Hvorfor deler man det så op diagnostisk?

Fordi: Årsagerne er forskellige - behandlingsstrategierne er forskellige - støttebehovene er forskellige - prognosen er forskellig - interventioner virker forskelligt.

- ADHD → medicin hjælper ofte markant
- Autisme → struktur, tilpasning, miljøændringer
- Begge → kombineret tilgang.

Hvis man ikke skelner, risikerer man: at give forkert behandling - at misforstå adfærd - at overse støttebehov - at fejltolke sensoriske eller sociale vanskeligheder som “opmærksomhedsproblemer”.

Den kliniske tommelfingerregel

Autisme = opmærksomhed fastlåst
ADHD = opmærksomhed flygtig
Autisme + ADHD = opmærksomhed kaotisk og uforudsigelig

Hvor de er FORSKELLIGE – og hvordan det ser ud i hverdagen:

1) Opmærksomhed

ADHD/ADD: Hopper mellem opgaver - Starter 10 ting, færdiggør 1 - Mister tråden midt i en samtale - Hyperfokus opstår spontant og uforudsigeligt.

Autisme: Opmærksomhed går i dybden, ikke i bredden - Holder fokus længe, men kun på det relevante/meningsfulde - Mister tråden, hvis konteksten skifter for hurtigt - Hyperfokus er ofte interessebaseret og stabilt.

AuDHD (kombineret profil): Hyperfokus og opmærksomhedsflimmer på samme tid.

- Kan ikke slippe en tanke – men kan heller ikke holde fast i den.
- Starter mange ting, men bliver fanget i detaljer i én af dem.

2) Struktur og planlægning:

ADHD/ADD: Struktur er svært at opretholde, selv når man vil - Kalender, to-do og systemer bliver hurtigt forladt - Overblik kollapser, når der er mange små opgaver.

Autisme: Struktur er tryghed - Planer følges minutiøst - Uforudsete ændringer skaber stress.

AuDHD: Behov for struktur + manglende evne til at opretholde den - Perfektionistiske planer, kaotisk udførelse - “Jeg ved præcis, hvordan det burde være – men jeg kan ikke få mig selv til at gøre det.”

3) Socialt samspil:

ADHD/ADD: Afbryder, taler hurtigt, skifter emne - Overser subtile sociale signaler pga. tempo - Impulsiv humor, spontanitet.

Autisme: Socialt samspil kræver bevidst analyse - Foretrækker dybe samtaler frem for smalltalk - Kan virke reserveret eller formel.

AuDHD:

- Social energi i korte bursts → derefter kollaps.
- Skifter mellem at være “for meget” og “fjern”.
- Maskering + impulsivitet fører til social udmattelse og selvkritik.

4) Følelser og regulering:

ADHD/ADD: Hurtige følelsesreaktioner - Svært ved at bremse frustration - Følelser skifter hurtigt.

Autisme: Følelser er dybe og langvarige - Overvældes af komplekse sociale situationer - Shutdown ved overstimulering.

AuDHD:

- Hurtige følelsesudbrud + langvarig efterreaktion.
- “Storm indeni, frys udenpå.”
- Meltdown/shutdown udløses lettere.

5) Sansesensitivitet:

ADHD/ADD: Søger stimulation (lyd, bevægelse, aktivitet) - Keder sig hurtigt - Kan ignorere kropssignaler (sult, toilet).

Autisme: Over- eller undersensitivitet for lyd, lys, berøring - Sensorisk overbelastning fører til shutdown - Har faste præferencer for tøj, mad, rutiner.

AuDHD:

- Samtidig overstimuleret og understimuleret.
- “Jeg kan ikke holde lydene ud – men jeg keder mig også.”
- Sensorisk kaos → behov for kontrol + behov for bevægelse.

Hverdagseksempler:

Morgenrutine

ADHD/ADD: Glemmer tid, bliver distraheret, kommer for sent.
Autisme: Bliver stresset, hvis rutinen ændres.
AuDHD: Har brug for rutine, men kan ikke holde den → kaotisk start + dårlig samvittighed.

Indkøb

ADHD/ADD: Går ind efter mælk, kommer ud med 12 ting – uden mælk.
Autisme: Overvældes af lys, lyde, mennesker; følger liste slavisk.
AuDHD: Overvældet + impulsiv → køber for meget, glemmer det vigtigste, vil hurtigt ud.

Rengøring

ADHD/ADD: Starter i køkkenet, ender med at omorganisere et skab i stuen.
Autisme: Rengøring gøres i fast rækkefølge og system.
AuDHD: Perfektionistisk plan → kaotisk udførelse → udmattelse → halvt færdigt.

Samtale

ADHD/ADD: Afbryder, mister tråden, skifter emne.
Autisme: Holder sig til ét emne, analyserer, kan virke formel.
AuDHD: Skifter mellem monolog og total stilhed.

Arbejde/studie

ADHD/ADD: Svært ved at komme i gang, men kan arbejde intenst i bursts.
Autisme: Arbejder stabilt, men kun hvis rammerne er klare.
AuDHD: Starter for sent, arbejder for intenst, brænder ud.

Litteraturliste :

Frith, U. (2003). Autism: Explaining the Enigma.

Happé, F. & Frith, U. (2020). Autism: A New Introduction to Psychological Theory and Current Debate.
Baron-Cohen, S. (2020). The Pattern Seekers.
Giver et stærkt teoretisk fundament for autistiske kognitive profiler og systematisering.

Pellicano, E. (2010). Individual differences in executive function and central coherence in autistic children.

Barkley, R. A. (2015). Attention-Deficit Hyperactivity Disorder: A Handbook for Diagnosis and Treatment.
Standardværket om ADHD’s neurobiologi, eksekutive funktioner og kliniske manifestationer.

Sonuga-Barke, E. (2005). Causal models of ADHD: From EF to delay aversion.

Antshel, K. M. & Russo, N. (2019). Autism Spectrum Disorders and ADHD: Overlapping Phenomenology, Diagnostic Issues, and Treatment Considerations.
En af de bedste oversigter over overlap og forskelle.

Leitner, Y. (2014). The co-occurrence of autism and ADHD in children – what do we know?.

Craig, F. et al. (2016). Overlap between autism spectrum disorders and ADHD: A systematic review.

Uddin, L. Q. (2021). Salience network dysfunction in neurodevelopmental disorders.
Robertson, C. E. & Baron-Cohen, S. (2017). Sensory perception in autism.
Ghanizadeh, A. (2011). Sensory processing problems in ADHD.
Diamond, A. (2013). Executive functions.
Hours, C., Recasens, C., & Baleyte, J.-M. (2022). ASD and ADHD Comorbidity: What Are We Talking About? Frontiers in Psychiatry, 13, 837424.

ScienceDaily (2024). Brain Study Reveals Hidden Link Between Autism and ADHD.

Courchesne & Pierce (2005) “Why the frontal cortex in autism might be talking only to itself” Biological Psychiatry.

Just et al. (2004) “Cortical underconnectivity distinguishes autism” Brain Et af de mest indflydelsesrige fMRI‑studier. Dokumenterer nedsat funktionel forbindelse mellem større hjerneområder, især ved komplekse opgaver. Understøtter hypotesen om, at autisme ikke handler om “for lidt aktivitet”, men om manglende integration.

Postet i Marias Blog