Autistisk kvindeprofil – særinteresse og social interesse.
Mine kvindelige klienter præsenterer mig ofte for et eksempel på den klassiske autistiske mand, måske en onkel eller en fætter og de har svært ved at spejle sig i de symptomer, de observerer.
Det handler om den lidt stereotype forestilling om en autistisk dreng/mand, der trækker sig fra social kontakt pga. manglende interesse og ikke bekymrer sig om at passe ind ift. tøjstil og fremtoning, gamer det meste af tiden og har LEGO modellerne stående på sit værelse og bor hjemme længe.
Hvorfor er der så store kønsmæssige forskel, hvad siger forskningen?
Forskningen siger, at autisme er en af de diagnoser med størst kønsmæssige forskelle.
To eksempler på disse er forskelle drejer sig om særinteresser og social interesse.
Derfor bruger jeg meget tid på at forklare, at man ikke skal sammenligne sig med de autismeprofiler, der ikke ligner ens egen. Der er lige så stor forskel blandt mennesker med autisme, som der er blandt de neurotypiske, og jeg ønsker at tydeliggøre, at den autistiske kvindeprofil langt fra altid ser ud som den mere klassiske mandlige autismeprofil.
Særinteresser og social interesse:
Særinteressers funktion:
Grundlæggende mener man, at særinteresser, gentagne mønstre/ritualer og motoriske stereotypier er en form for erstatning for manglende fantasi og opfindsomhed, dvs. manglende mental forestillingsevne.
Særinteresser har en beroligende og stabiliserende funktion ift. nervesystemet og er derfor afgørende for, at mennesker med autisme kan lade op efter at have været sociale. Deres sociale batteri er mindre end de neurotypiske menneskers batteri. Eller også er de lige store, men mennesker med autisme bruger deres hurtigere. Hvis de ikke har tid til at dykke ned i deres særinteresser og dermed ”lade op”, vil de blive overbelastede, depressive og stressede.
Forskelle på drenges og pigers særinteresser:
Forskningen viser, at drenges og pigers interesseområder ser ud til at være ret forskellige.
En særinteresse kan defineres ved både at kunne være speciel, og ved at den kan ”fylde” uforholdsmæssigt meget for personen og omgivelserne. Men hos kvinder så man, at særinteresser ofte kan være ganske almindelige interesser, og det forvirrer de fagprofessionelle i udredningerne.
Kopp & Gillbergs undersøgelse fra 1992 viste, at der var store forskellige ift. særintesser mellem drenge og piger. Undersøgelsen viste, at forekomsten af særinteresser hos piger var, at der ikke rigtig var nogen på samme måde som hos drenge!
Man mener, at det skyldes det faktum, at pigers emner for særinteresser også findes i en vis udstrækning hos piger i al almindelighed. Neurotypiske piger har også perioder med en særlig optagethed af en bestemt interesse, de såkaldte ”diller” eller fankultur. Således kan man derfor ikke nødvendigvis umiddelbart se forskel på to fans af K-pop, men hvor den ene har autisme med K-pop som særinteresse.
Derfor er det afgørende, at man ser på det samlede billede af autismespecifikke symptomer i udredningen, når man skal afgøre, om der er tale om autisme. Jeg har flere gange lavet second opinion på en udredning, hvor jeg kunne se, at det alene var særinteresser der havde afgjort udfaldet af konklusionen på trods af, at alle andre symptomer var til stede. I sådanne tilfælde er det vigtigt at klinikeren ved, at de ikke kun skal kigge efter køreplaner, tog, LEGO og Magic cards.
Forskningens forklaring på kønsmæssige forskelle i særinteresser:
Baron-Cohens (2004)og Bayliss et al. (2005) forskning viste, at drenge generelt er mere objektorienterede i deres interesser og fænges af mekaniske systemer eller konstruktionssystemer. De foretrækker at tænke i systemer frem for empatiske emner. Drenge er fra fødslen tiltrukket af ikke-menneskelige systemer, hvor piger er tiltrukket af ansigter og menneskelighed i form af omsorgsfuldhed og fællesskaber.
Forskningen viste, at få dage gamle drenge-babyer primært havde fokus på en mekanisk uro fremfor et menneskeansigt, hvor pige-babyerne var mest optaget af ansigtet.
Eksperimentelle studier viste, at kvinder synes opmærksomhedsmæssigt mere automatisk orienteret mod andres blik og intentioner end mænd.
Kategorier af særinteresser hos piger og kvinder
Psykologi, mennesker og relationer
- Menneskers adfærd, følelser og motiver
- Diagnoser (autisme, ADHD, personlighedsforstyrrelser)
- Mental sundhed, traumer og tilknytning
- True crime (ofte analytisk frem for sensationssøgende)
- Sociale dynamikker, mobning og gruppestrukturer
- Online fællesskaber om neurodiversitet
Kendetegn:
Interessen er ofte dybt analytisk, systematiserende og bruges til at forstå både sig selv og andre.
Dyr og natur
- Heste (meget hyppigt)
- Hunde, katte og kaniner
- Dyreadfærd og træning
- Biologi, zoologi og evolution
- Havdyr – særligt delfiner og hajer
Kendetegn:
Stor viden, detaljeret hukommelse og stærk følelsesmæssig tilknytning.
Kreative og æstetiske universer
- Tegning, illustration og digital kunst
- Anime, manga og K‑pop
- Fiktive universer (Harry Potter, Marvel, Studio Ghibli)
- Mode, farveteori og makeup som system
- Scrapbooking, bullet journaling og kalligrafi
Kendetegn:
Fokus på systematik, detaljer, stil, farver og perfektionisme.
Sprog, ord og struktur
- Litteratur, især fantasy og klassikere
- Sprogindlæring (ofte mange sprog)
- Grammatik og etymologi
- Fanfiction (ofte regelstyret og meget detaljeret)
Kendetegn:
Sprog bruges som et system – ikke kun kreativt.
Organisering, systemer og planlægning
- Lister, skemaer og planlægningssystemer
- Rengøring, orden og minimalisme
- Budgetter, økonomi og Excel
Perfektionistiske rutiner
Kendetegn:
Struktur skaber ro, kontrol og forudsigelighed.
Dybdefaglige interesser
- Medicin, anatomi og genetik
- Historie (fx middelalder, 2. verdenskrig, kongerækker)
- Mytologi, religion og filosofi
- Matematik og logiske systemer
- Teknologi, programmering og gaming
Kendetegn:
Meget dyb viden – ofte på ekspertniveau.
Identitet, kultur og æstetik
- LGBTQIA+‑kultur og historie
- Feminisme og kønsteori
- Subkulturer (goth, emo, cottagecore, vintage)
- Neurodiversitet og aktivisme
Kendetegn:
Interessen er både personlig, identitetsbærende og systematiseret.
Omsorgs- og relationsbaserede interesser
- Babysitting, pædagogik og udviklingspsykologi
- Pleje af planter, dyr eller små børn
“At forstå andre” som livsprojekt
Kendetegn:
Ofte misforstået som “bare omsorg”, men kan være højt specialiseret og dybtgående.
Krop, sundhed og regulering
- Yoga, mindfulness og meditation
- Ernæring, kostsystemer og sundhedsoptimering
- Sensoriske interesser (dufte, teksturer, farver)
Kendetegn:
Bruges ofte aktivt til selvregulering og stressreduktion.
Overordnede mønstre i drenges særinteresser:
Drenge viser ofte særinteresser, der er:
- Systematiske og regelstyrede (mekanik, tal, systemer)
- Faktabaserede (viden, data, kategorier)
- Teknologiske eller konstruktionsorienterede
- Indadvendte og selvregulerende
- Gentagende i både indhold og måde at udøve interessen på
Interesserne kan være helt almindelige for alderen, men dyrkes på en ekstremt dyb, detaljeret og vedholdende måde.
Transport, maskiner og mekanik
- Tog, især togruter, modeller, signaler og tidstabeller
- Busser, rutenet, stoppesteder
- Fly, lufthavne, flytyper, flysimulatorer
- Biler, motorer, mærker, tekniske specifikationer
- Byggeri, kraner, maskiner, værktøj
Kendetegn: Meget detaljeret viden, memorering af modeller, numre og systemer.
Konstruktion, byggeri og systemer
- LEGO (ofte avancerede modeller, tekniske sæt, egne konstruktioner)
- Minecraft eller andre byggespil
- Arkitektur, byplanlægning
- Elektronik, kredsløb, robotter
Kendetegn: Interesse for struktur, logik og kontrol.
Gaming og digitale universer
- Computerspil (ofte strategispil, sandbox eller spil med klare regler)
- Spilstatistikker, karakterbuilds, mekanikker
- Speedrunning eller optimering
- Online communities omkring spil
Kendetegn: Fokus på systemer, regler og perfektionering.
Naturvidenskab og faktabaserede emner
- Dinosaurer (meget hyppigt)
- Rummet, planeter, astrofysik
- Geografi, lande, flag, hovedstæder
- Biologi, dyr, evolution
- Meteorologi, vejrfænomener
Kendetegn: Ekstrem faktaviden, ofte på ekspertniveau.
Tal, mønstre og logiske systemer
- Matematik, især talmønstre og primtal
- Statistik, sandsynlighed
- Skemaer, tabeller, kategorisering
- Kodning og programmering
Kendetegn: Interesse for forudsigelighed og logik.
Fiktive universer og karakterer
- Superhelte (Marvel, DC)
- Star Wars, Harry Potter, anime
- Rollerne, reglerne og universets interne logik
- Samlekort (Pokémon, Magic: The Gathering)
Kendetegn: Fokus på detaljer, lore og systematik.
Sport – men på en autistisk måde
- Statistikker, tabeller, spillerrækker
- Regler, dommertegn, historik
- Strategi og taktik
- Samlekort eller merchandise
Kendetegn: Mindre fokus på socialt spil, mere på data og struktur.
Samlinger og katalogisering
- Sten, mønter, kapsler, figurer
- Pokémonkort, fodboldkort
- Modelbiler, actionfigurer
- Alt der kan kategoriseres og ordnes
Kendetegn: Systematik, orden og gentagelse.
Sensoriske eller regulerende interesser:
- Snurrende objekter, hjul, kuglebaner
Vand, sand, lys, lyd - Gentagne bevægelser eller ritualer
- Fidget-objekter
Kendetegn: Bruges til selvregulering og beroligelse.
Litteraturliste
- SPARK for Autism (2025). More Similar Than Different: Characterizing Special Interests in Autistic Boys and Girls Based on Caregiver Report. SPARK Research Match Summary Report.
- Stanborough, R. (2025). Autism in Women and Girls: A Look at Special Interests. Western Psychological Services (WPS).
- Attwood, T. & Garnett, M. (2025). The Passionate Interests of Autistic Girls. Attwood & Garnett Events.
