“At eje sin neurotype” – inspiration fra kendte mennesker med diagnoser.
Mange kendte mennesker er stået offentligt frem med deres autisme/ADHD. De beretter både om deres udfordringer, men også deres neurodivergente styrker som drivkraft for kreativitet, innovation og vedholdenhed.
Men hvorfor er det interessant, og hvad kan vi lære af disse profiler?
Fokus på styrker i stedet for kun på deficit, f.eks. at hyperfokus kan blive en enorm styrke i sport, forskning, kreativitet og iværksætteri.Anderledes problemløsning fører ofte til innovation (Kamprad, Aykroyd).
Det er kulturelt interessant i forståelsen af, at neurodiversitet altid har eksisteret og kan nuancere debatten om diagnoser.
Autentisk kommunikation fra kendte personer reducerer stigma og skaber rollemodeller. Mennesker med autisme har nedsat forestillingsevne, hvorfor det kan være hjælpsomt at lade sig inspirere af kendte personer med mere erfaring i at leve som neuroatypisk, dvs. hvordan man får et godt liv med en diagnose.
Neurodiversitet er ikke altid en begrænsning, men en variation i kognition, der kan blomstre i de rette rammer. Men det er vigtigt, at dette perspektiv ikke bruges til at underkende de udfordringer, rigtig mange mennesker med neurodiversitet oplever i deres hverdag.
Forskningen understøtter, at neurodiversitetsparadigmet har sin berettigelse som en forståelsesramme, der har fokus på, at neurologiske medfødte forskelle( autisme, ADHD, dysleksi m.fl.) er naturlige variationer i menneskelig udvikling, og ikke blot skal reduceres til at være en fejl, der skal rettes/fjernes. Også selvom vi ser, at mange med neurologiske medfødte forskelle får psykisk lidelse eller mistrives i perioder.
Positiv identitet.
Studier af autistisk identitet peger på, at en mere positiv, integreret identitet hænger sammen med bedre trivsel, mindre depression/angst. Det kan gøre, at mennesker med autisme/ADHD ikke tænker så dårligt om sig selv og dermed vil lave væsentligt om på sig selv.
Reducer graden af maskering.
Netop maskering, dvs. at forsøge at lave helt om på sig selv hele tiden for at passe ind, er forbundet med øget stress, udmattelse og psykisk mistrivsel. Naturligvis er det praktisk at kunne maskere i visse sammenhænge, blot det bruges bevist og at man anerkender, at det kræver meget energi.
I praksis er “at eje sin neurotype” netop at reducere overdreven skadelig maskering, og dermed turde være mere ”sig selv” og indrette livet efter sin faktiske neuroatypiske profil.
Selvaccept, selvmedfølelse og neurodiversitetsorienteret terapi.
Selvaccept og ACT/CBT-tilgange:
Flere nyere terapiformer for neurodivergente integrerer elementer af selvaccept, værdibaseret livsførelse og selvmedfølelse, frem for at fokusere på “normalisering” ved at lave mennesker om.
Neurodiversitetsinformeret praksis:
Kliniske anbefalinger betoner i stigende grad, at vi både skal kunne anerkende reelle funktionsvanskeligheder og samtidig støtte klienten i at se sin neurotype som legitim og værdifuld variation.
Kendte med ADHD / ADD (Personer, der selv udtalt sig om dette i medierne)
Hella Joof – har delt sin ADHD-diagnose.
Søs Egelind og Molly Egelind - har delt deres nylige ADHD-diagnoser.
Sarah Grünewald:Tv-vært, fik konstateret ADD (ADHD uden hyperaktivitet).
Masha Vang: Blogger og tv-personlighed.
Anders Morgenthaler: Filminstruktør og tegner.
Mika Schultz:YouTube-stjerne ("Jas og Mika").
Marie Hald: Prisvindende fotograf.
Anders Stjernholm: Komiker (tidligere ambassadør for ADHD-foreningen)
Justin Timberlake – har nævnt, at han har ADD og OCD i interview i 2008.
Channing Tatum – har åbent delt, at han har ADHD og dysleksi.
Michael Phelps – Svømmer, OL-legende og verdens mest vindende OL- vinder nogensinde. Har været åben om sin ADHD og beskriver, hvordan hyperfokus og energi blev en styrke i elitesport.
Emma Watson – Skuespiller, aktivist. Kendt fra Harry Potter. Har ADHD og har modtaget behandling siden barndommen.
Ingvar Kamprad – Grundlægger af IKEA. Havde både ADHD og dysleksi. Udnyttede sine kognitive forskelle til at udvikle ikoniske systemer, fx produktnavne for at kompensere for hukommelsesudfordringer.
Kendte med autisme / autistiske træk, som selv har udtalt sig i medierne om dette:
Lars Rasmussen (tidligere tophåndboldspiller og træner) – har delt, at han har både autisme og ADHD. De fleste kender Lars Rasmussen som en humørbombe og for sin ligefremme facon på håndboldbanen og under tv-interviews.
Men han er også kendt som en håndboldspiller og træner, hvor temperamentet til tider er løbet af med ham.
I sin bog, 'WHAT THE FUCK, LARS! Alle kan blive til noget', fortæller han om, hvordan hans liv ændrede sig radikalt, da han i 2015 – i en alder af 39 - blev diagnosticeret med autisme og ADHD.
Diagnoserne gav ham en forklaring på, hvorfor han ofte reagerede voldsomt, når hans mønstre blev brudt, og hvorfor han altid havde følt sig anderledes. Efterfølgende gik diagnoserne fra at være hans fjender til bedste venner. Bogen indeholder også hans erfaringer og råd til pårørende og andre med samme diagnoser.
Arbejde i dag: Lars Rasmussen bruger i dag sine erfaringer aktivt gennem:
Foredrag: Lars holder foredraget "Jeg har autisme og hva så" og lignende titler, hvor han deler sin personlige rejse for at hjælpe andre i samme situation.
Mentaltræning: Han arbejder som mentaltræner og coach gennem sin virksomhed Meerson Performance.
Pernille Aalund – forfatter og tv-vært, har delt Aspergers-diagnose.
Anine-Petrea Lindvig, datter af Pernille Aalund og kendt fra DR-serien "Håbet", lever med diagnosen Aspergers syndrom. Hun har medvirket i flere tv-serier og arbejder også som fotograf og videoproducer.
Hun fik diagnosen som ung og har åbent fortalt om, hvordan den påvirker hendes liv, og at hun oplever, at alle har begrænsninger, men hendes er "lidt anderledes".
Sammen med sin mor, Pernille Aalund, har hun holdt foredrag om at være ung med Aspergers, herunder emner som at leve på spektret og finde sin plads i verden.
Dan Harmon – Skaber af Community og Rick and Morty. Har talt åbent om sin autismespektrum-profil. Mange autistiske seere har identificeret sig med hans karakter Abed.
Daryl Hannah – Skuespiller. Har delt sin autismediagnose offentligt. Har brugt sin platform til at skabe opmærksomhed om autisme og sensoriske udfordringer.
Susan Boyle – Sanger. Har Aspergers syndrom. Hendes gennembrud på Britain’s Got Talent blev et globalt eksempel på autistisk talent og sårbarhed.
Dan Aykroyd – Skuespiller, manuskriptforfatter. Har Tourette og Aspergers. Har været en vigtig stemme for neurodiversitet i underholdningsbranchen.
Barbara Corcoran – Investor, Shark Tank. Har dysleksi og har bygget en multimillionforretning og taler åbent om, hvordan hendes anderledes tænkning er en styrke.
Satoshi Tajiri, skaberen af Pokémon, har aldrig selv udtalt, at han har ADHD eller autisme. Han har dog beskrevet en barndom præget af intense specialinteresser, stærk systematik og anderledes læringsstil – træk, som mange forbinder med neurodiversitet.
Tim Burton – ofte nævnt som autistisk, men har selv sagt, at han identificerer sig med autistiske træk (ikke formel diagnose).
Greta Thunberg – kalder selv sin autisme for en “superkraft”.
Sir Anthony Hopkins – har delt sin Aspergers-diagnose i interviews.
Historiske personer, der ofte nævnes ift. neurodiversitet.
Det er ren spekulation, der ofte baseret på breve, biografier, arbejdsstil eller samtidige beskrivelser.
Tanker om mulig autisme (kun teoretiske spekulationer)
Albert Einstein - Ofte nævnt pga. socialt atypiske træk, intense specialinteresser og stærk visuel tænkning. Forskere er uenige – nogle mener, at han blot var introvert og ekstremt fokuseret.
Isaac Newton - Beskrevet som socialt distanceret, rigid, ekstremt detaljefokuseret og med intense rutiner.
Nikola Tesla - Sensoriske sensitiviter, rigiditet og stærke rutiner nævnes ofte som “autistiske træk”.
Emily Dickinson - Social tilbagetrækning, stærke rutiner og intens kreativitet har ført til spekulationer om autisme.
Michelangelo - Nogle forskere har argumenteret for autistiske træk baseret på arbejdsstil, social adfærd og ekstremt fokus.
Lewis Carroll - Hans sociale vanskeligheder og intense interesser nævnes ofte i autisme-spekulationer.
Tanker om mulig ADHD/ADD (kun teoretiske spekulationer)
Leonardo da Vinci - Flere forskere har foreslået ADHD pga. hans mange ufærdige projekter, hyperfokus og rastløshed.
Wolfgang Amadeus Mozart - Hyperaktivitet, impulsivitet og hurtig idéproduktion nævnes som mulige ADHD-træk.
Thomas Edison- Rastløshed, impulsivitet og skolevanskeligheder bruges ofte som argumenter for ADHD-spekulation.
Ernest Hemingway- Nogle biografer har spekuleret i ADHD pga. impulsivitet, risikovillighed og intens arbejdsstil.
Centrale principper
- Skab et liv, der passer til din neurologi – ikke omvendt.
- Brug energiregnskabet som kompas.
- Prioritér restitution lige så højt som aktivitet.
- Vælg relationer og miljøer, der respekterer dine behov.
- Brug hjælpemidler uden skam – de er støtte, ikke svaghed.
- Accepter, at du fungerer anderledes, og at det er legitimt.
Litteraturliste:
Corrigan, P. W., et al. (2010). The impact of mental illness stigma on seeking and participating in mental health care. Psychological Science in the Public Interest.
Hoffner, C., & Cohen, E. (2018). Mental health-related celebrity disclosures and their impact on audiences. Health Communication.
Botha, M., & Gillespie-Lynch, K. (2022). Autistic community connectedness as a buffer against minority stress. Autism.
Kapp, S. K. (2020). Autistic Community and the Neurodiversity Movement. Springer.
Cage, E., et al. (2018). Experiences of autism acceptance and mental health. Journal of Autism and Developmental Disorders.