ADHD/AuDHD, følelser og når et knust hjerte føles som udslettelse. Forståelse af personer med et gennemgående anderledes følelsessystem.

Af Maria Larsen | april 3, 2026

Det er en misforståelse, at ADHD/AuDHD kun handler om opmærksomhed, fokus, hyperaktivitet og impulsivitet. Denne viden er dog ikke lige så udbredt, og jeg oplever, at mange klienter bliver overraskede over, at ADHD/AuDHD også handler om et gennemgående anderledes følelsessystem.

Neurobiologi: Hvordan ADHD‑hjernen håndterer følelser

Mange forskere taler i dag om emotionel dysregulering som det “fjerde kernesymptom” ved ADHD. Det er noget, som påvirker mennesker med ADHD meget og det kan være forbundet med ret meget følelsesmæssig smerte.

Centrale hjernestrukturer:

Præfrontal cortex (Hjernens direktør eller styresystem):

Funktion: Planlægning, hæmning, mental fleksibilitet, følelsesregulering.

Ved ADHD: Mindre volumen og/eller forsinket modning i dele af præfrontal cortex, samt reduceret aktivitet og svagere forbindelser til andre områder. Det betyder mindre “bremse” på impulser og følelser og sværere ved at holde langsigtede mål for øje, når følelserne er stærke.
Basalganglier/striatum:

Funktion: Belønning, motivation, vaner, timing.

Ved ADHD: Ændret struktur og dopaminfunktion i striatum. Det giver bl.a. øget søgen efter umiddelbar belønning og sværere ved at holde ud i kedelige, følelsesmæssigt neutrale opgaver.
Cerebellum:

Funktion: Koordination, timing, men også kognition og emotion.

Ved ADHD: Mindre volumen og ændret funktion; det kan bidrage til “problemer med timing” i både adfærd og følelsesreaktioner (enten for hurtigt, for langsomt eller for kraftigt).
Amygdala og det limbiske system:

Funktion: Trusselsvurdering, følelsesintensitet, læring via belønning/straf.

Ved ADHD: Studier tyder på mindre volumen i visse amygdala‑subregioner og svagere signal mellem amygdala og præfrontal cortex, dvs. at hjernens direktør har ikke den fornødne kontrol. Det øger risikoen for “amygdala hijack”: følelserne tager over, før den tænkende hjerne når at regulere.

Neurotransmittere: dopamin og noradrenalin.

Dopamin:

Rolle: Belønning, motivation, fokus, læring.

Ved ADHD: Nedsat dopaminaktivitet i fronto‑striatal netværk gør det sværere at fastholde opmærksomhed og motivation—og øger sårbarhed for stærke følelsesudsving, når noget endelig føles vigtigt eller truende.
Noradrenalin:

Rolle: Arousal, vågenhed, stressrespons, finjustering af opmærksomhed.

Ved ADHD: Dysreguleret noradrenalin kan give både under‑ og overarousal: enten “slukket” og uengageret eller hyperalert og følelsesmæssigt overvældet.

Samlet set: ADHD‑hjernen har et system, hvor emotionelle signaler (amygdala/limbiske system) lettere “overruler” de regulerende systemer (præfrontal cortex, hjernens direktør), især under stress, krav, kritik eller oplevet afvisning.

Emotionel dysregulering ved ADHD: hvad er det?

Hvad menes med emotionel dysregulering?

Typiske komponenter:

Lav tærskel: Følelser aktiveres hurtigt og kraftigt, man går fra 0-100 på kort tid.
Langsom nedregulering: Det tager lang tid at falde ned igen.
Skiftende tilstande: Hurtige skift mellem fx engagement/frustration, begejstring/nedslåethed.

Impulsiv følelseshandling: Man handler på følelsen, før man når at tænke, dvs. før præfrontal cortex, hjernens direktør når at bremse handlingen.
F.eks. at sige noget hårdt, kaste opgaven fra sig, smadre computer, gå i vrede og frustration, smækker med døren.
Læring af følelsesstrategier:
Når arbejdshukommelse og opmærksomhed er udfordrede, bliver det sværere at lære af tidligere erfaringer (“sidst hjalp det at trække vejret og gå væk”). Det gør, at man oftere gentager de samme uhensigtsmæssige følelsesreaktioner.

Forskning peger på, at emotionel dysregulering er meget hyppig ved ADHD og hænger sammen med funktionsnedsættelse på tværs af relationer, arbejde og trivsel—og ikke kun med “klassiske” opmærksomheds‑ og hyperaktivitetsproblemer.

RSD: Rejection Sensitive Dysphoria og ADHD

Hvad er RSD?

Rejection Sensitive Dysphoria er ikke en officiel diagnose, men et klinisk begreb under ADHD/ AuDHD diagnosen, der beskriver følgende:

Ekstrem følelsesmæssig smerte ved oplevet eller forventet afvisning, kritik eller skuffelse.
Intens skam og selvkritik (“jeg er forkert”, “jeg ødelægger alting”).
Meget hurtige og kraftige reaktioner på følelsesmæssig smerte, ofte med gråd, vrede, tilbagetrækning eller kollaps.
Ofte indre, ikke synlig: Mange “holder det inde”, men oplever massiv indre storm.

Hos personer med ADHD ser man ofte, at selv små tegn på kritik (tonefald, ansigtsudtryk, en mail uden smiley) kan trigge en RSD‑reaktion.

Hvordan hænger Rejection Sensitive Dysphoria sammen med ADHD‑hjernen?

Når vi kobler RSD til neurobiologien, ser vi følgende:

Amygdala er hyper-årvågen for trussel:
Afvisning og kritik registreres som “social trussel”. Ved ADHD kan amygdala reagere hurtigere og kraftigere, og præfrontal cortex, hjernens direktør når ikke at få kontrol og dermed nuancere billedet (“måske mente de det ikke sådan”).

Eksekutive funktioner kommer under voldsomt pres:
Når følelsen af skam/afvisning rammer, er der mindre kapacitet til at mentalisere, perspektivere og regulere (“hvad er alternative forklaringer?”, “hvad har jeg brug for nu?”).
Mentaliseringsevne handler om at kunne sætte sig i den andens sted og dermed forstå deres perspektiv og den evne sker der en kortvarig brist af.

Tidligere erfaringer og sårbarhed:
Mange med ADHD har en livshistorie med misforståelser, kritik, nederlag og “du kunne jo bare tage dig sammen”. Det skaber et sensitivt “skam‑netværk” i hjernen, hvor nye situationer hurtigt kobles til gamle erfaringer.

Belønning/straf‑læring:
Striatum og dopamin er centrale i, hvordan hjernen lærer af feedback. Ved ADHD kan negativ feedback fylde uforholdsmæssigt meget og opleves mere smertefuld, mens positiv feedback ikke altid “lander” lige så stærkt. Med andre ord så går negativ feedback rent ind, mens positiv feedback ikke står lige så stærkt.

På den måde kan Rejection Sensitive Dysphoria ses som en specifik, socialt forankret form for emotionel dysregulering, hvor afvisning/kritik er den primære trigger.

Typiske følelsesmønstre ved ADHD/ AuDHD:

Kører hurtigt op følelsesmæssigt:
Fra let irritation til massiv vrede eller gråd på få sekunder, især ved oplevet uretfærdighed, kritik eller krav.

Overvældelse og shutdown:
Når systemet bliver for kraftigt aktiveret, kan personen “lukke ned”: stirre, trække sig eller forlade rummet, fordi følelserne bliver for kraftige og svære at rumme.

Perfektionisme og undgåelse:
Rejection Sensitive Dysphoria kan føre til, at man enten overpræsterer for at undgå kritik eller helt undgår situationer, hvor man kan fejle (eksamener, sociale arrangementer, nye projekter).

RSD ligger tæt op ad PDA. PDA v. autisme er den engelske forkortelse for ”ekstrem kravundgående adfærd”. Børn med PDA oplever angst og en følelse af tab af kontrol, når de møder dagligdagens krav. Det fører til, at de udviser tvangspræget kravundgående adfærd, f.eks. skolevægring. PDA kaldes "en profil" under autismespektret og er ikke anerkendt som en selvstændig diagnose.

Sårbarhed i relationer:
Små ændringer i andres adfærd (svarer senere på beskeder, kortere svar, neutral mimik) kan udløse stærk angst, jalousi, vrede eller skam. Man kan komme til at fremstå ”klistrende” eller ”for meget” i en relation, selvom det egentlig ikke er et udtryk for, at man ikke kan være alene eller vil bekræftes hele tiden, hvis man føler sig tryg.

Selvbillede/selvtillid går i pendulfart op og ned:
Fra “jeg kan alt, jeg er genial” til “jeg er værdiløs” på baggrund af små hændelser (en fejl, en kommentar, en misforståelse).

“Når en lille fejl føles som et stort nederlag”

En voksen med ADHD laver en mindre fejl på arbejdet.

Reaktion: “Nu tror de, jeg er inkompetent.”

Intens skam, trang til at gemme sig eller overarbejde for at kompensere. Tankerne bliver sort‑hvide: “Jeg er enten perfekt eller en fiasko.”

Faglig forklaring:
“Din hjerne forstørrer betydningen af fejl, fordi den er ekstra følsom over for kritik og afvisning. Det er ikke dramatik – det er et nervesystem, der reagerer kraftigt.”

“Når bruddet føles som personlig udslettelse”

Kæresten igennem 4 mdr. slår op med én. Han siger: “Jeg tror ikke, vi passer sammen.”

Indeni personen med ADHD/AuDHD:

- Ordene bliver ikke hørt som “vi passer ikke sammen”.

- De bliver hørt som: “Du er forkert. Du er ikke værd at elske.”

- Skamfølelsen eksploderer: “Jeg ødelægger altid alting.”

- Selv små ting fra forholdet bliver genafspillet som beviser på egen utilstrækkelighed.

Udefra ses det således:

Personen kan virke selvbebrejdende, selvudslettende eller ekstremt hård ved sig selv.

Faglig forklaring:

Rejection Sensitive Dysphoria gør, at afvisning ikke bare føles som et tab – den føles som en dom over ens værdi som menneske.” Det lyder voldsomt, men det er sådan det føles.

“Når intens kærlighed bliver til intens sorg”

Forholdet igennem 2 mdr. har været præget af hyperfokus: dyb nærhed, konstant kontakt, stærk tilknytning.

Indeni personen med ADHD/AuDHD:

Når partneren går, falder personen fra 100 til 0 på én dag.
Det føles som at miste en del af sig selv.
Hjernen har svært ved at skifte gear, fordi den har været “låst fast” i relationen.

Udefra ses det således:

Personen kan virke ude af stand til at fungere: spise, sove, arbejde.
Kan opleve intens længsel, rumination og følelsesmæssig kaos.

Faglig forklaring:
“Hyperfokus gør relationen til et centralt reguleringspunkt. Når den forsvinder, mister hjernen en vigtig kilde til stabilitet.”

“Når bruddet genaktiverer gamle sår”

Personen med ADHD´s kæreste trækker sig, bliver fjern eller slår op.

Indeni personen med ADHD/AuDHD:

Det vækker gamle erfaringer f.eks. med at være misforstået, kritiseret, forladt.
Hjernen kobler øjeblikket til tidligere nederlag: “Det sker altid for mig.”
Følelserne bliver dobbelt så stærke, fordi de ikke kun handler om nuet.

Udefra ses det således:

Personen kan reagere “stærkere end situationen”, fordi reaktionen er lagdelt.

Faglig forklaring:
“ADHD‑hjernen har svært ved at adskille nutid og fortid under følelsespres. Bruddet rammer både det aktuelle selv og det sårede indre barn.”

“Når frygten for at blive forladt bliver en selvopfyldende profeti”

Personen med ADHD bliver meget intens, kærlig og opsøgende i starten af forholdet.

Indeni:

Intensiteten kommer fra ægte begejstring og tilknytning.
Men også fra en frygt for at miste: “Hvis jeg giver nok, bliver jeg ikke forladt.”

Udefra:

Partneren kan opleve det som for meget, for hurtigt, for tæt.
Det kan skabe afstand – som så bekræfter personens frygt.

Pædagogisk forklaring:
Rejection Sensitive Dysphoria kan skabe en dynamik, hvor man giver for meget for at undgå afvisning – men intensiteten kan i sig selv blive overvældende for partneren.”

“Når man ikke kan slippe tankerne”

Efter at kæresten slog op:

Indeni:

Hjernen kører i loops: “Hvorfor skete det? Hvad gjorde jeg forkert?”
Rumination bliver intens, fordi ADHD‑hjernen har svært ved at skifte fokus.
Det føles som at være fanget i en følelsesmæssig centrifuge.

Udefra:

Personen kan virke fastlåst, selvbebrejdende eller ude af stand til at komme videre.

Faglig forklaring:
“ADHD gør det svært at skifte spor, og Rejection Sensitive Dysphoria gør det svært at slippe skam. Kombinationen gør brud ekstra smertefulde.”

Hvordan virker ADHD‑medicin på emotionel dysregulering og RSD?

Selvom ADHD‑medicin primært udvikles til at forbedre opmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet, viser en voksende mængde studier, at medicinen også kan:

reducere følelsesmæssig impulsivitet
øge modstandskraften mod følelsesmæssig overvældelse
forbedre top‑down regulering fra præfrontal cortex, således at hjernens ”direktør” får bedre kontrol over amygdala.
dæmpe amygdala‑reaktivitet, således at man falder hurtigere ned igen følelsesmæssigt.
reducere intensiteten af RSD‑lignende reaktioner

Det betyder ikke, at medicin “fjerner” Rejection Sensitive Dysphoria, men at den kan reducere sårbarheden, så personen lettere kan bruge strategier, mentalisering og coping.

Centralstimulerende medicin (methylphenidat, dexamfetamin og lisdexamfetamin).

Neurobiologisk virkning

Centralstimulerende medicin øger tilgængeligheden af dopamin og noradrenalin i fronto‑striatal netværk. Det giver:

stærkere top‑down regulering, hjernens ”direktør” får bedre kontrol.
bedre arbejdshukommelse (kan holde flere strategier i gang under følelsespres)
mindre emotionel impulsivitet
hurtigere “recovery” efter følelsesudbrud

Hvad viser forskningen?

Studier viser, at ADHD-medicin reducerer emotionel labilitet, mindsker reaktiv aggression, forbedrer frustrationstolerance og dæmper overreaktioner på kritik. Den øger evnen til at “holde fast” i nuancer, selv når følelserne er stærke.

Flere studier peger på, at ADHD- medicin har næsten lige så meget effekt på emotionel dysregulering som på de øvrige kernesymptomer.

Medicinens begrænsninger:

ADHD-medicin kan ikke fjerne livslang sensitivitet. Den ændrer heller ikke på tilknytningsmønstre og den erstatter ikke mentalisering, coping eller miljøtilpasning

Men den kan gøre det muligt at bruge disse værktøjer.

Litteraturliste:

Soler‑Gutiérrez, A.‑M., Pérez‑González, J.‑C., & Mayas, J. (2023). Evidence of emotion dysregulation as a core symptom of adult ADHD: A systematic review. PLOS ONE, 18(1), e0280131. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0280131

Dodson, W. W., Modestino, E. J., Ceritoğlu, H. T., & Zayed, B. (2024). Rejection Sensitivity Dysphoria in Attention‑Deficit/Hyperactivity Disorder: A Case Series. Acta Scientific Neurology, 7(8).
Dodson, W. (2025). Rejection Sensitive Dysphoria (RSD): ADHD and Emotional Dysregulation. ADDitude Magazine.
(Ikke peer‑reviewet, men ofte citeret i klinisk praksis og giver en klar beskrivelse af RSD‑fænomener.)

Postet i Marias Blog